
Så ramte hedebølgen sørme. Efter en halvkold juli med kun 2 reelle sommerdage (ifølge DMI), så lægger august hårdt fra start og jeg sidder her, og laver madplan til uge 33, i 32°C varme. Heldigvis har jeg både skygge og masser af kolde drikke, så mon ikke det går.
Det er straks lidt værre med appetitten. For som hos så mange andre, så forsvinder vores appetit lidt, når det er rigtig varmt. Alligevel satser jeg på en skøn uge med lette sommerretter og salater og et par gode klassikere i weekenden.