Quantcast
Channel: Maden i mit liv!
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1901

4. december – lidt om udendørs julelys…

$
0
0

I 1914 blev det første udendørs juletræ med elektriske lys tændt i Danmark. Det var dagbladet Politiken, der stod for dette arrangement og det hele foregik på Rådhuspladsen i København. Senere samme år blev et noget mindre, privatejet juletræ tændt ud for en villa på Amager – her boede en af de elektrikere, der havde været med til at montere lysene på Politikens juletræ.

I 1950′erne bredte skikken med de tændte, udendørs juletræer sig og blev så at sige hver mands eje. I dag sætter vi ikke kun lys i træer og buske eller på altaner, men vikler også gerne et par lyskæder rundt om trappegelænderet, flagstangen eller sågar vores huse. De senere år har traditionen med farvet julebelysning bredt sig fra USA og England, således af vi nu kan købe ikke bare lyskæder i forskellige farver, men også figurer, fx røde og hvide julemænd, grønne juletræer og gule stjerner. På enkelte villaveje kan man endog opleve en lille venskabelig nabokrig, hvor det gælder om at have det mest overdådige og fantasifuldt, oplyste hus.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1901

Trending Articles