
Tro det eller lad være, men jeg er faktisk ikke den store kagespiser. Også selvom jeg lægger massevis af opskrifter på kager op her på madenimitliv. Jeg synes, det er hyggeligt og sjovt at bage kager og jeg vil også gerne have et par bidder, men det er sjældent, at jeg spiser mere end et enkelt lille stykke. I hvert fald når det kommer til skærekager og lignende, for kiks og især småkager er en helt anden snak.