Så blev de endelig færdige. Honningkagerne, som jeg startede på for over 1 mdr siden er nu færdigbagte, har hvilet i køleskabet, så de kunne blive bløde og lækre, har fået chokoladeovertræk og er nu klar til at spise. Vejen hertil har været lang, men i grunden ikke besværlig – det meste af tiden har dejen, og derefter hjerterne, jo passet sig selv. Jo, måske var det lidt besværligt at regne ud om kagerne skulle bages med hjortetaksalt eller ej (læs evt mere her), men nu er de her altså 
Og smagen? Fuldstændig fantastisk lækker og svampet med en intens honningsmag, og ikke i nærheden af de honningkager jeg tidligere har bagt endsige købt i diverse bagerforretninger. Dette er klart en opskrift jeg vil vende tilbage til år efter år.
Claus Meyer skriver, at grunden til at hjerterne bliver så lækre, bløde og svampede, til forskel fra diverse andre opskrifter, er at fordejen får lov til at stå mindst 1 måned, men har man fået blod på tanden, kan man sagtens lave dejen nu, og nøjes med at lade den stå et par dage. 2 dage er bedre end ingenting, som Camilla Plum skriver, og så kan man stadig nå at få honningkager i juledagene eller i hvert fald inden nytår.
Da jeg har beskrevet forløbet omkring honningkagedejen samt opskriften i tidligere indlæg, vil jeg nøjes med at linke til disse her og her. Og så vil jeg lige sige tak til Jer af mine læsere, der har fulgt dejen med så stor interesse. Nogle af Jer har ovenikøbet lavet sympati-dej, og jeg synes det har været så hyggeligt, at vi har haft et lille fælles projekt.
Jeg håber Jeres hjerter er blevet lige så gode som mine (synes jeg selv og kæresten 
) og satser på, at jeg/ vi gentager projektet igen til næste år. Tak for kampen tøser, og rigtig god honningkage-jul til os
