Der er sorte, der er grønne og der er brune. Der er med sten og uden sten, med fyld og uden. Nogle ligger i vand, andre i olie og andre igen er saltede. Og endelig er der nogen elsker dem og andre der hader dem.
Min erfaring med oliven siger mig, at der ikke er nogen gylden mellemvej. Kan man ikke lide dem, kan man måske lære at spise dem, men det bliver sjældent det helt store kærlighedsforhold.
Jeg tilhører heldigvis den del er er vild med oliven, og det har jeg været siden vi, for mange år siden, var på vej på sommerferie i Italien, og spiste aftensmad på en italiensk restaurant i en lille tysk by. Dengang var det ikke så brugt, at der blev sat brød eller små appetizere frem på bordene på restauranterne herhjemme, mens man ventede på maden, så det var en af de første gange vi oplevede det. Og det var lige netop oliven og lækkert, italiensk brød vi fik serveret. Mums – jeg var solgt på stedet. Lige der lærte jeg at elske oliven (og Italien), og det har jeg gjort lige siden.
Oliven kan være af meget svingende kvalitet, og jeg har også ofte oplevet, at dyre oliven ikke nødvendigvis behøver være bedre end de billige. Fx er jeg personligt vild med de grillede oliven, som man kan købe i Fakta. Det er lækre, grønne, grillede oliven i olie med peberfrugt og krydderier, og de smager fantastisk, selvom de ikke er ret dyre. Jeg kan desværre ikke huske mærket pt, men de står sammen med de andre olivenvarianter, hvis nogen skulle være interesserede.
Overvejer faktisk, om man ikke kunne købe et glas gode oliven og sætte dem på træspyd og selv grille dem ganske let, inden de lægges i en god krydderolie? Det er da helt klart et forsøg værd, og noget jeg vil huske på, når vi kommer rigtigt i gang med grillsæsonen. Desværre er kæresten absolut ikke til oliven, og han er af den type, der ikke engang vil forsøge at lære at spise dem, men så er der selvfølgelig flere til mig 
Sådan en lille appetizer, bestående af godt brød og lækre oliven, så behøver jeg i hvert fald ikke ret meget mere…