Quantcast
Channel: Maden i mit liv!
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1901

I oktober glæder jeg mig til…

$
0
0

2015-10-01Med oktobers komme er der for alvor taget hul på efteråret for mit vedkommende. Nu er det tid til stearinlys, ild i brændeovnen, gode bøger, varm te, bløde tæpper, æblekager, hyldebær og hasselnødder, lyngbuketter, græskar, gode serier på netflix og i det hele taget bare indedage.

Der venter os, og ikke mindst mig, et par skønne oplevelser i løbet af oktober. Den kommende måned byder nemlig ikke bare på en dejlig uges vinterferie, men jeg har også fødselsdag og glæder mig allerede nu til at fylde huset med familie og venner til en hyggelig dag med masser af hjemmebag, hygge, god snak og latter.

I oktober glæder jeg mig til –

At tømreren langt om længe bliver færdig med at få det nye tag lagt og husfacaden bliver pudset, så jeg kan få pyntet fortrappen på vanlig manér med lyng, fine små pyntegræskar i flotte farver og én enkelt stor, orange basse. Jeg snitter sjældent græskarmænd, for jeg synes, at det ser mindst lige så fint ud, når man i stedet tænder en lygte eller lanterne og stiller den ved siden af græskarrene. Dermed holder de også bedre faconen og rådner ikke – faktisk kan græskar holde helt indtil det bliver frostvejr, hvis ikke man skærer i dem.

At det lige om lidt er efterårsferie og dermed også tid til at smutte en tur væk sammen med Morten. Vi har besluttet os for at køre til Prag – en by som jeg ikke har besøgt i mange år og Morten har aldrig været der, så nu må det være på tide. Vi skal hygge, spise god mad, nyde den smukke by, være kulturelle i vores helt eget tempo, finde sjove og spændende ting, som vi kan tage med hjem og forhåbentlig også nyde et par solskinseftermiddage på en fortovscafé med cafe latte og masser af snak.

At få lavet en ordentlig portion hyldebærsaft, så vi har til hele vinteren og dermed forhåbentlig kan tage tendenser til forkølelser og halsonde i opløbet. Jeg har allerede lavet en lille portion hyldebærsaft, men jeg skal bestemt have plukket til endnu en omgang, så der også kan blive til en omgang hyldebærsuppe.

At komme en tur på biblioteket og forsyne mig med stakkevis af efterårsblade og julebøger. Jeg er måske nok lidt tidligt ude, men nogle gange kommer ideerne til både lækkerier og hjemmelavet pynt alt for sent og i år vil jeg være sikker på, at være ude i god tid. Desuden er jeg jo lidt af en jule-tosse, så jeg kan sjældent få startet tidligt nok og på denne måde har jeg nu et par måneder til at julehygge i det små, inden det for alvor går løs.

At gå lange ture med Villy og finde flotte og blanke kastanjer, der kan pynte herhjemme sammen med græskar og fyrfadslys. Jeg vil også et smut forbi min grønthandler og købe en portion ægte kastanjer, så jeg kan tilberede en portion ristede kastanjer i ovnen, som vi vil nyde med smør og salt til en kop varm te eller måske sammen med lidt ost og et glas rødvin.

At få sat fordej over til årets produktion af de hjemmelavede honningkagehjerter, for apropos julehygge og det med at være tidligt ude, så er lige præcis honninghjerter jo en af de ting, hvor det virkelig betaler sig at være lidt på forkant. De sidste par år har jeg sat fordej til honningkager over omkring efterårsferien og det har resulteret i nogle skønne og luftige honninghjerter.

At jeg i midten af måneden kan fejre min fødselsdag med søndagsbesøg af hele familien til eftermiddagskaffe og aftensmad. Det plejer at være en meget hyggelig dag og det er jo altid dejligt at blive fejret.

At vi i slutningen af måneden skal en tur med gode venner til Djursland og opleve gys og gru til Allehelgens aften på Gl. Estrup slot med alt hvad dertil hører af spøgelseshistorier, stearinlys, skumle kældre, genfærd, og hekse.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1901

Trending Articles


Japanstudier


dampmaskine mamod


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine


Inaba Tewi (Touhou)


Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Købes: Nle 51 (Kabler)


Brook (Onepiece)


MARMELADESKE - TRE TÅRNET SØLV 1929 - HS.


Bing & Grøndahl Vase med motiv af Stendysse nr. 8776-506


Tokyo-Hot n0054.avi