Jeg er vild med at bage et lækkert focaccia, når vi griller om sommeren. Udover at være både nemt og hurtigt at røre sammen, så er det let seje brød med den sprøde skorpe, drysset med havsalt og rosmarin på toppen også det perfekte tilbehør til grillmad………..eller suppe, salat, ost eller hvad man nu ellers kan finde på. Focaccia går til det hele

I påsken grillede vi årets første pølser – nogle store, lækre, kødfyldte chilipølser, som vi købte i Flensborg Skærtorsdag. Eftersom vi havde siddet på terrassen og nydt solen det meste af dagen, var jeg mest tændt på noget tilbehør til pølserne, som var let og lækkert, så jeg satte en skålfuld focacciadej til hævning. Men undervejs kom jeg i tanker om, at i stedet for at lave et stort focaccia med rosmarin og havsalt, som jeg plejer, så ville jeg i stedet lave mini focaccia og pynte dem lidt forskelligt.

På den måde kunne jeg også få et par stykker med oliven, som kæresten ikke kan fordrage og han kunne få et par stykker med små cocktailtomater, som han er vild med. Desuden lavede jeg et par almindelige, bare med rosmarin og havsalt og så kom jeg blå vindruer på et par stykker – en idé jeg længe har haft, men ikke har fået ført ud i livet tidligere – dels fordi kæresten tror han skal dø, hvis jeg kommer for meget frugt i maden, men nu var det jo lige meget, for han kunne jo bare spise de andre. Ideen med vindruerne var for øvrigt en succes og kombinationen af de søde druer og havsalt og rosmarin kan bestemt anbefales.

Vi spiste de lækre focaccia lune og nybagte, men bliver der et par stykker til overs, kan de sagtens gemmes til dagen efter – dog smager de bedst, hvis de lige er blevet lunet lidt, men det kan jo nemt klares i ovnen eller på brødristeren.

Mini focaccia med fyld.

6-8 stk.

25 gr gær
3 dl lunkent vand
2 tsk salt
2 tsk sukker
2-3 spsk olivenolie
150 gr durumhvede
250 gr hvedemel

Tørret rosmarin, havsalt og ekstra olivenolie til pensling af brødet. Desuden små cocktailtomater, blå vindruer og oliven til pynt.

Rør gær ud i vandet, tilsæt salt, sukker og olivenolie og rør til sidst melet i, så dejen får konsistens som tyk grød. Lad dejen hæve i ca. 1 time. Fugt fingrene og sæt dejen i 6-8 klatter på en bageplade med bagepapir og tryk dem let flade. Pensl med lidt olivenolie og drys med rosmarin og havsalt. Pynt evt. de små focaccia med cocktailtomater, oliven eller vindruer og lad dem hæve i ca. 30 minutter. Bag derefter brødene i 15-20 minutter ved 225 grader, til de er gyldne og det lyder hult, hvis man banker dem under bunden. Tag de små focaccia ud og lad dem køle af på ovnristen.

Note. Man kan også lave lækre mini pizzaer, hvis man kommer pizzafyld på de små focaccia i stedet for tomater, vindruer eller oliven. Man kommer langt med lidt tomatsauce og ost, måske også lidt skinke eller pepperoni, hvis man er til den slags og så har man en skøn madpakke. Alternativt kan man bage dejen som en stor pizza a la focaccia - det har jeg tidligere haft enorm succes med.

Jeg er jo vokset op med min mors køkkenhave og krydderurter i store krukker – ligesom hele familien går op i jordbærplukning, hindbær og brombærplukning og når vi kommer hen sidst på året, så går jagten på hyldebær og svampe ind. Så jeg er jo nok lidt miljøskadet, når det kommer til at samle og gemme, hvorefter “guldet” omdannes til lækkerier hjemme i køkkenet.

Lige nu er det højsæson for ramsløg, som er de smukkeste mørkegrønne blade, der står i skovbunden og har en lækker og fin smag af hvidløg og løg (men uden den efterfølgende hvidløgsånde = bonus). Senere på året får de også hvide blomster, men det er nu, inden de går i blomst, at de er mest kraftige i smagen. Man kan købe dem i butikkerne, eller man kan smutte ud og plukke en buket selv. Her i Vejleområdet plejer vi at hente dem i Middelfart - der er fyldt af dem, hvis man kører over den gamle Lillebæltsbro og drejer ned mod Hindsgavl slot. Der er så mange, at man i højsæsonen kan dufte dem helt ind i bilen, selvom vinduerne ikke er åbne. Dengang jeg boede i Århus, hentede vi ramsløg i Risskov, hvor der også vokser rigtig, rigtig mange.

Men hvad skal man så egentlig bruge dem til, de mange ramsløg, når man kommer hjem med en stor buket eller en kurvfuld? Det problem har jeg selv stået overfor en del gange, så nu vil jeg komme med et par ideer og fortælle, hvad jeg har brugt ramsløgene til i årenes løb.

Ovenfor ses en tomattærte med oliven, ramsløg og feta. Efter tærten var bagt, fik den lige en omgang smuldret feta og et grønt drys friskhakket ramsløg på toppen. Det smagte skønt og gav et fint farvespil. Man kan i øvrigt også hakket ramsløgene og blande dem i selve tærtefyldet – de er fx gode i en porretærte, en tærte med forårsløg eller en løgtærte. Men det smager også godt at komme en håndfuld finthakkede ramsløg i æggekagen eller i en omelet.

Man kan sætte sine ramsløg i vand i en vase og bruge dem løbende. På den måde, kan de holde sig i en uges tid. Alternativt kan man hakke dem og komme dem i fryseren i passende portioner, men man kan også lave en portion ramsløgspesto. Hvis man hælder god olie ovenpå pestoen, har den en rimelig lang holdbarhed i køleskabet, men ellers kan ramsløgspesto også fryses. Pestoen kan bruges, som man ellers ville bruge pesto. Man kan bruge den som fyld i en portion breadsticks med ramsløg, eller man kan blande et par skefulde i en hjemmelavet eller god færdigkøbt mayonnaise – så får man den lækreste ramsløgsmayonnaise, som man kan bruge til at dippe grønsager, grissini eller måske hjemmelavede pommes frites i.

Og nu vi er i gang med at dippe, så kan ramsløg også bruges til at sætte smag på en omgang humus eller som her, en smørbønnepure, lavet på hvide smørbønner og ramsløg. Perfekt som spread i en sandwich eller bare til at skovle op med lune pitabrød i mindre bider. Jeg har også serveret smørbønnepure, både med og uden ramsløg, til krydrede tortillasnacks med stor succes. Og endelig har jeg kommet en god håndfuld friskhakket ramsløg i vores tzatziki engang imellem – ramsløgene smager ikke så kraftigt, at man helt kan undlade hvidløg i tzatzikien, men de giver en rigtig fin smag og lidt ekstra fylde.

Og afslutningsvis vil jeg lige minde om, at ramsløgsblade og bladene fra liljekonvaller ligner hinanden rigtig meget, men der er den væsentlige forskel, at liljekonvaller er giftige. Jeg har endnu aldrig oplevet et sted, hvor liljekonvaller og ramsløg voksede lige oveni hinanden, men hvis man vil være på den sikre side, så plukker man altid lige et blad, gnubber det mellem fingrene og snuser til det, inden man går i gang med at hamstre. Er det ramsløg, er man ikke i tvivl – løg og hvidløgslugten er ikke til at tage fejl af. Dufter bladet derimod ikke rigtigt af noget, så skal man lade være med at spise det.

Rigtig god ramsløgsjagt

Husk at deltage i min give away, hvis du vil have muligheden for at vinde den nyeste bog “LCHF brød og kager” fra Madbanditten aka Jane Faerber

Konkurrencen slutter søndag aften kl.20.00 og du kan deltage ved at følge linket her.

Til Sanne – Så er madplanen tilbage – ikke mere påskeferie til mig Og til Dorthe - nu med links til de forskellige retter som nævnes i madplanen Og så vil jeg ikke have mere bøvl med Jer to piger!!!

Madplan uge 18.

Mandag – Jeg forestiller mig, at vi skal have noget chili con carne af en slags med masser af grønsager i. Måske ikke det mest oplagte valg for en lækker og solrig forårsdag, men kødet skal bruges i dag og det skal helst være til en ret, som kan strækkes til 2 dage, så der er rester til onsdag, hvor vi skal til hundetræning og derfor have nem og tidlig aftensmad.

Tirsdag – Vi skal spise pizzaer hos nogle venner.

Onsdag – Vi skal som sagt til hundetræning. Aftensmaden bliver resten af chilien, fordelt på tortillapandekager med lidt revet ost og bagt i ovnen – ligesom en pizza. Derefter bliver de serveret med salat, tomat, agurk, peberfrugt, rå løg og lidt creme fraiche dressing. Minder meget om de her madpandekager med chili con carne.

Torsdag – Tunfrikadeller med salat og måske en slags kartofler, skåret i både og bagt i ovnen. Tunfrikadellerne bliver de sædvanlige, men måske smutter jeg lige op i skoven og henter et par ramsløgsblade, som bliver hakkede og kommer med i “farsen”.

Fredag – Fredag står den til gengæld på rigtige frikadeller af de go’e gammeldags slags, for jeg har lovet kæresten, at vi skal prøve kræfter med en frikadellesandwich. Forestiller mig at følge nogenlunde samme fremgangsmåde, som da vi lavede flæskestegssandwich – men måske sniger vi en anelse mere grønt i Evt. laver vi lidt kartoffelbåde til.

Lørdag – Resten af frikadellerne, måske serveret med en gulerods og løgtærte on the side.

Søndag – Jeg drømmer om en gratin med blomkål og gulerødder, hvis jeg  kan få fat i nogle ordentlige blomkål. Gider ikke vinterblomkål – jeg synes, de er så bitre og så mangler de generelt smag.

Verdens nemmeste agurkesalat lyder måske af lige lovlig meget, men jeg vil faktisk vove at påstå, at hvis man følger denne her opskrift, så kan det ikke blive meget nemmere at lave sin egen agurkesalat. Og så smager den så meget bedre end den færdiglavede variant, som man kan købe på glas.

Spis den til alle sommerens lækre grillretter og ikke mindst, sommerretten over dem alle – stegt/grillet kylling med brun sauce og nye danske kartofler. Denne her portion blev lavet lørdag aften, hvor vi grillede store, lækre pølser fra Tyskland og lavede ristede hotdogs med det hele.

Jeg valgte, at skære agurken ud i tynde skiver med en kniv, i stedet for at snitte den på rivejernet (man kan også bruge en gammeldags ostehøvl), da jeg godt kan lide, at skiverne er lidt tykkere og har lidt bid til en ristet hotdog. Skal man lave en stor portion, kan man også bruge et mandolinjern, men det synes jeg giver lidt for meget rengøring, når jeg kun lige skal snitte en enkelt agurk.

Verdens nemmeste hjemmelavede agurkesalat.

1 dl eddike

1 dl vand

50 gr sukker

1 tsk salt og friskkværnet peber

1 stor agurk

Bland eddike, vand, sukker, salt og peber i en skål og rør til sukker og salt er nogenlunde opløst. Skær derefter agurken i tynde skiver og kom agurkeskiverne ned i skålen til eddikelagen. Dæk skålen til og lad agurkesalaten hvile minimum par timer, så agurkerne kan trække smag fra eddikelagen, inden den serveres. Agurkesalaten kan holde sig en uges tid i køleskabet.

Så er der udtrukket en vinder i min give away, hvor præmien var Jane Faerbers (Madbanditten) nyeste bog – “LCHF Brød og Kager”.

Vinderen har fået direkte besked – det blev Ole S. som skrev.

“Har prøvet lchf med god virkning, men manglede meget inspiration til desserter, det kunne bogen formentlig hjælpe mig med”.

Stort tillykke til dig, jeg håber du vil få rigtig meget glæde af bogen

Som sædvanligt har jeg oplevet utrolig stor opbakning og tilslutning til min give away, hvilket jeg godt vil takke Jer alle sammen for. Mon ikke, jeg snart finder på en give away igen

Det slog mig, at der manglede en lasagne opskrift på bloggen – ikke en spinatlasagne eller en kartoffellasagne, men en helt almindelig lasagne med oksekød, tomat, krydderier og bechamelsauce. Lasagne er en favorit her i huset – ikke mindst fordi der så er mad til 2 dage. Den kommer derfor indimellem på madplanen, hvis jeg kan se, at der er en dag, hvor der er lidt mindre tid til at stå i køkkenet.

Da jeg i sin tid flyttede hjemmefra, købte jeg engang imellem en pakke med Knorr’s lasagne og supplerede så bare, med de ting jeg syntes, der manglede – fx ekstra lasagneplader, revet ost, en bechamelsauce, ekstra krydderier samt selvfølgelig det hakkede oksekød. På et tidspunkt kunne jeg jo godt se, at det var lidt til grin at tilsætte alle de ekstra ting og at den lasagne jeg fremstillede, mere var min egen end Knorrs og så holdt jeg op med at købe pakkerne og siden har jeg lavet lasagne fra bunden.

Bechamelsaucen er ikke en “ægte” bechamel, hvor man smelter smør i en gryde, rører mel i og laver en opbagning, inden der piskes varm mælk i. Denne her er en noget enklere udgave (og noget mere fedtfattig, men det var jo ikke det, indlægget skulle handle om), og så risikerer man ikke, at saucen klumper eller brænder fast i bunden af gryden. Jeg nøjes med bare at varme mælken op i gryden, derefter jævner jeg den med en meljævning, lavet på mel og vand eller mælk og når saucen er tyknet, smager jeg til med friskrevet muskat, salt og peber. Færdig arbejde! Hvis man skal lave en meget hurtig lasagne, kan man også sagtens bruge en brik færdiglavet mornaysauce eller mild ostesauce.

Jeg tilsætter løbende grønsager efter smag og behag til kødsaucen. Fx forårsløg i ringe, peberfrugt i tern, majs, champignons, bladselleri, revet squash eller revne gulerødder. Dette her er bare grundsaucen, som den ville se ud, hvis grønsagsskuffen en dag var gabende tom. Lasagne er i øvrigt en oplagt måde at få sneget lidt ekstra grønt ind i maden på – når først musikken spiller og den varme, duftende lasagne glider over på tallerkenen, er det ikke altid “man” opdager, at den er fyldt med revne gulerødder og forårsløg. Hvis man har med børn at gøre, der er meget meget kræsne, kan man også tilsætte grønsager i form af mos – enten gulerødder eller en pose blomkålsblanding fra frost, der er kogt og derefter pureret med en stavblender. Grønsagerne forsvinder totalt i kødsaucen og så glider det hele ned.

Nu er vi ikke så kræsne og det er heller ikke nødvendigt at skjule grønsagerne, så jeg bruger gerne det jeg har

Lasagne.

4 pers.

1 spsk olie

2 løg, hakkede

2 fed hvidløg, finthakkede

450-500 gr hakket oksekød

2 ds hakkede tomater, evt med smag af hvidløg, chili eller krydderurter

1 spsk all round krydderi

1 spsk tørret basilikum

1 tsk paprika

salt og peber

Smag evt. til med et nip sukker, hvis saucen er let syrlig og lige skal afrundes

Bechamelsauce.

1/2 L mælk

2 spsk hvedemel

1 dl vand eller mælk

1-2 tsk friskrevet muskat

salt og peber

Desuden.

1/2 pk lasagneplader, jeg bruger gerne omkring 16 stk og gerne fuldkorn.

1 pose revet ost, stor eller lille, det bestemmer man jo selv.

Svits løg og hvidløg i olien i en gryde og brun derefter oksekødet i gryden. Når oksekødet er godt brunet af, tilsættes tomaterne. Det er også nu evt. grønsager skal tilsættes. Hæld en smule vand, ca 1/2 dl, i dåserne når de er tømte og hæld derefter indholdet i gryden – på den måde får man al tomaten ud af dåserne og saucen kan sagtens trække lidt ekstra væde. Hæld krydderier, salt, peber og evt. sukker i saucen og lad den simre ved svag varme i 20-30 minutter uden låg. Rør evt i den et par gange undervejs. Smag saucen til, måske skal der lidt ekstra krydderier, salt eller peber i.

Varm mælken op i en lille gryde. Når det koger rystes en meljævning sammen af hvedemel og vand/mælk og den piskes i den varme mælk. Lad saucen koge igennem i et par minutter, så den tykner og smag herefter til med friskrevet muskat, salt og peber.

Saml lasagnen ved først at smøre et tyndt lag bechamel ud i bunden af et ildfast lasagnefad – det er nemmest, hvis man bruger et firkantet fad. Fordel derpå lasagneplader, kødsaucen, bechamel og lidt revet ost. Fortsæt herefter med lasagneplader, kødsauce, bechamel og revet ost til det hele er brugt. Slut med et lag kødsauce, bechamel og et rigeligt drys ost på toppen. Bag lasagnen ved 200 grader i 30-35 minutter, til ost er gylden og boblende. Lad lasagnen hvile i omkring 5 minutter, inden den skæres ud. På den måde når den at sætte sig og man kan skære pænere stykker.

Server lasagnen med en lækker salat eller godt brød og aioli til.

Note. Jeg tilsætter løbende grønsager efter smag og behag til saucen. Fx forårsløg i ringe, peberfrugt i tern, majs, champignons eller revne gulerødder. Dette her er bare grundsaucen som den ville se ud, hvis grønsagsskuffen en dag var gabende tom. Lasagne er i øvrigt en oplagt måde at få sneget lidt ekstra grønt ind i maden på – når først musikken spiller og den varme, duftende lasagne glider overpå tallerkenen er det ikke altid “man” opdager at den er fyldt med revne gulerødder og forårsløg. Hvis man har med børn at gøre, der er meget meget kræsne, kan man tilsætte grønsager i form af mos – enten gulerødder eller en pose blomkålsblanding fra frost, der er kogt og derefter pureret med en stavblender. Grønsagerne forsvinder totalt i kødsaucen.

Jeg er bare aldrig hende, der er helt fremme i skoene, når det kommer til teknik, elektronisk gejl og sociale medier. Således var jeg absolut heller ikke en af de første, til at komme på facebook i sin tid, og hvis jeg var langsom, så var bloggen da om muligt flere lysår bagud mht. at deltage i legen.

Og nu er der så kommet (eller det har faktisk været der temmelig længe) det der Instagram, hvor man via sin iPhone lægger billeder ud – og på trods af, at jeg faktisk har ejet en iPhone i snart nogle år, så var jeg endnu engang, ikke ligefrem det man kan kalde en first mover - jeg tror efterhånden, at min blog var en af de få tilbageværende, der endnu ikke var tilmeldt.

Men det er den nu – så blind høne kan altså også finde et korn!

På instagram lægger jeg billeder ud af hvad der rører sig i mit liv her og nu - det være sig mad, restaurantbesøg, ture og oplevelser…………. helt ned til de små glimt fra dagligdagen og pudsigheder jeg falder over på min vej. Samt selvfølgelig the one and only Villy
Man får altså et blik om bag bloggen og alle de ting som jeg/vi oplever, men som jeg måske ikke lige synes, der er kød nok på, til at der ligefrem kan skrives et helt blogindlæg om det.

For at følge mig, skal man søge på “madenimitliv”, men jeg har også lagt et link til min Instagram profil i bloggens højre spalte – klik på linket, hvis du vil se min profil og de mange billeder, der forhåbentligt gerne skulle dukke op, nu hvor jeg har fundet ud af, hvordan det virker Og hvis du vil se, de nyeste billeder jeg lægger op, så tryk på “FØLG”, så skulle mine billeder gerne dukke op i perfekt samspil med de andre du følger på Instagram – sådan har jeg i hvert fald forstået det

Gennem mange års arbejde i forskellige bageriudsalg, og dermed også bagerier, har jeg lært en hel del tips og tricks til, hvordan de forskellige bagerfavoritter fremstilles og jeg har således lavet både romkugler/trøfler og træstammer tidligere og blogget om dem.

I går lavede jeg så for første gang studenterbrød – jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg ikke har lavet sådan en portion tidligere, for det er virkelig ikke sværere end at lave træstammer, men lejligheden har nok ikke budt sig, tænker jeg. Det gjorde den så i går, da jeg havde lovet at lave en kage til min moster, som skulle have den med på weekend.

Jeg tog udgangspunkt i min ultra nemme og hurtige opskrift på romkugler og så lavede jeg tredobbelt portion. Bunden er en helt almindelig, sød mørdej – jeg bagte en bund efter samme opskrift, som når jeg bager hindbærsnitter og lod den blive helt kold, inden jeg fordelte en god hindbærmarmelade og derefter romkuglemassen øverst.

Et studenterbrød skal jo have en vis højde og romkuglemassen skal trykkes godt ned på bunden for at blive nogenlunde jævn over det hele. Dette kan være nemmest, hvis man har en ramme rundt om kagen, så romkuglemassen afgrænses. Selv bruger jeg en bundløs, firkantet kageform, som jeg lægger ned omkring mørdejsbunden, hvorefter jeg smører marmelade på, trykker romkuglemassen ud og fjerner formen igen, så den færdige kage står tilbage. Men har man ikke en bundløs form, kan man i stedet fore et passende, firkantet fad med bagepapir, lægge mørdejsbunden heri, smøre marmelade på og trykke romkuglemassen ud. Herefter løftes kagen ud af fadet vha. bagepapiret og er nu fint høj og helt firkantet.

Nogen kommer glasur på studenterbrødene og andre chokolade – selv foretrækker jeg chokolade, da det bliver knap så sødt, men det må jo være op til den enkelte. Bruger man chokolade, kan det være en god idé, først at skære kagen ud i firkanter og derefter pensle hver firkant med smeltet chokolade – så undgår man, at den stivnede chokolade knækker og krakelerer, når man skærer i kagen. Venter man med at skære kagen ud, til der er kommet chokolade på, opnås det pæneste resultat ved at bruge en varm kniv.

Et drys frysetørrede hindbær, krymmel, kokos eller hasselnøddeflager ovenpå chokoladen, inden den stivner, giver lige det sidste.

Hjemmelavede studenterbrød.

24 stk.

150 gr hvedemel

75 gr flormelis

75 gr smør

1 æg

3 portioner romkuglemasse

4-5 spsk god hindbærmarmelade

50-75 gr mørk chokolade, smeltet

Desuden valgfrit pynt, fx frysetørrede bær, krymmel eller kokos.

Bland mel og flormelis i en skål og smuldr smørret heri. Saml til sidst mørdejen med ægget og lad den hvile ca. 30 minutter, inden den rulles ud i et rektangel på 20 x 30 cm eller til en firkant svarende til den form, man vil “støbe” studenterbrødet i. Hvis man benytter en køkkenmaskine, kommes alle ingredienserne i skålen og samles til en fast dej, som hviler 30 minutter inden udrulning. Bag bunden ved 200 grader i ca. 10 minutter, til den er gylden og sprød. Afkøl bunden.

Lav imens 3 portioner romkuglemasse efter denne opskrift. Den afkølede bund placeres i et ildfast fad foret med bagepapir, eller der lægges en bundløs kageform rundt om bunden. Herefter fordeles der et tyndt lag hindbærmarmelade på bunden og til sidst presses romkuglemassen ud ovenpå hindbærmarmeladen i et jævnt lag – ca. 2-3 cm højt. Løft kagebunden op af det ildfaste fad vha. bagepapiret eller fjern kageformen – tilbage står nu et kæmpe studenterbrød. Skær studenterbrødet i små firkanter på ca. 5 x 5 cm og pensl hver firkant med smeltet chokolade. Drys til sidst med lidt pynt og opbevar kagerne på køl indtil servering. De kan holde sig en uges tid på køl, men det kan være en god idé, at pakke dem i en tæt beholder, så de ikke tager smag fra andre fødevarer i køleskabet.

Så langt frem jeg kan se, lover vejrmeldingerne regn i næste uge. Lidt nedtrykkende, efter de mange dage med sol, varme og tørvejr, men man må jo heller ikke glemme, at der også skal lidt vand til engang imellem. Jeg har taget konsekvensen og planlagt næste uges menu, så den både bærer præg af forårs og snart-sommer mad og lidt varmende suppe til en kølig aften.

Madplan uge 19.

Mandag – Frisk fuldkornspasta med en cremet flødesauce, sprødstegt bacon og blancherede, grønne asparges. En ret, som jeg håber på, bliver til ud fra mit hoved, efterhånden som jeg laver den. Måske bliver den også en succes

Tirsdag – Jeg tror vi skal have en form for suppe med kartofler og peberfrugt. Har tidligere lavet kartoffelsuppe med blandt andet jordskokker, men aldrig med peberfrugt. Jeg er sikker på, det giver lidt ekstra til smagen og en fin, rød farve. Jeg planlægger at bage nogle små suppebrød til, måske disse nemme mini focaccia med fyld.

Onsdag – Flammkuchen med løg og sprødstegt, lufttørret skinke. Formentlig laver jeg en grøn salat, som vi kan spise ved siden af.

Torsdag – Kyllingebryst i fløde-hvidvinssauce med ris. En gammel klassiker, som jeg har lavet et par gange før, men aldrig har fået blogget om, hvorfor jeg heller ikke kan linke til en opskrift. Men det bliver der lavet om på i næste uge. Jeg har snakket om at bage pandekager i flere dage nu og jeg håber at nå det i løbet af denne her uge. Måske torsdag.

Fredag – Vi skal have en form for madroulade. Bliver resultatet godt, kommer den på bloggen. Jeg har desuden snakket om at bage en portion lette og luftige pandekager i flere dage nu og jeg håber at nå det i løbet af denne her uge. Måske fredag aften.

Lørdag – Vi skal se Melodi Grand Prix hos et vennepar, som laver hestebøffer til aften – mums

Søndag – Vi griller nogle lækre chili pølser og så regner jeg med, at lave en portion af min mors fantastiske kartoffelsalat til.

Ikke mindre lækker, men uden tvivl både hurtigere og nemmere – lillebroren til pulled pork, også kaldet pulled chicken, blev afprøvet i weekenden og det var en kæmpe succes – og så skulle den kun stege i 3 timer = bonus

Pulled pork er som bekendt blevet en enorm succes i Danmark – når både man kan få det i pølsevognen og i grillbaren, så er der altså noget om snakken. Pulled chicken derimod, har ikke nået helt samme kultstatus endnu, selvom jeg efterhånden har set et par færdiglavede udgaver af “trukket kylling” i diverse supermarkeder. Men nu hvor jeg har afprøvet projektet, må jeg altså indrømme, at det er så nemt at lave selv, at det slet ikke kan betale sig at købe det færdiglavet - og så har man også 100 % styr på krydringen og ikke mindst kvaliteten af kyllingen.

Jeg har faktisk længe gået med ideen om, at prøve at lave en omgang pulled chicken. Ikke mindst, fordi jeg ikke er vanvittig begejstret for pulled pork – ja, jeg ved godt, at jeg er i undertal, men sådan er det. Pulled chicken derimod, kunne jeg meget bedre forestille mig´, og det blev som nævnt også en stor succes. Den perfekt krydrede og møre, saftige kylling var bare så lækker.

Kyllingen blev vendt i en tør rub lørdag aften – jeg brugte bare samme slags rub, som vi normalt bruger til pulled pork, men har man ikke tid, lyst eller mulighed for at lave sin egen rub, kan man købe færdiglavet rub til pulled pork i supermarkederne.  Jeg lavede vores pulled chicken i ovnen, men en anden gang kunne jeg sagtens finde på at sætte den i grillen – enten i alle 3 timer eller måske bare den sidste time, så den får lidt røgsmag. Dog vil jeg nævne, at den ovnstegte kylling smagte skønt, så det er altså ikke et must, at kræet kommer over kullene.

Vi havde planlagt at arbejde i haven søndag og derfor besluttede jeg mig for, at det også skulle være dagen for min pulled chicken debut – på den måde ville vi også have nogenlunde nem aftensmad, når vi ikke gad arbejde mere.

Jeg havde bagt en portion lette og luftige burgerboller til lejligheden og rørte desuden en omgang klassisk coleslaw sammen om formiddagen og så var det ellers bare at trække kyllingen og koge majskolber, da det blev spisetid. Det var så godt – meget bedre end pizza, der muligvis kunne være blevet et alternativ efter en lang dag i haven.

Pulled chicken.

2 pers.

ca 400 gr kyllingebryst filet’er

2-3 spsk pulled pork rub – hjemmelavet eller færdigkøbt.

Kom kyllingefilet’erne i en frysepose, tilsæt krydderierne og vend det hele godt sammen. Slå en knude på posen og lad kyllingen trække på køl til dagen efter. Vend kyllingestykkerne ud i et ildfast fad, dæk fadet med folie og sæt det i ovnen i 3 timer ved 125 grader. Herefter trækkes det møre kyllingekød fra hinanden ved hjælp af to gafler. Server pulled chicken i købte eller hjemmebagte burgerboller med coleslaw til og kogte majskolber eller sprødstegte kartofler on the side.

Kylling i fløde og hvidvinssauce er fantastisk hverdagsmad og rigtig fin gæstemad. Måske ikke den smukkeste ret, rent visuelt, men hvad den mangler i udseende, når kyllingen er øst op på tallerkenen og hviler på et leje af nykogte ris, har den til gengæld i velsmag og hånden på hjertet – så yndig var 80′ernes gæstemads-hits – mørbradgryde og enebærgryde fra Karoline altså heller ikke

Kylling i fløde og hvidvinssauce har jeg efterhånden lavet en del gange – jeg er faktisk ikke helt sikker på, hvor retten stammer fra, men måske fra jeg var lille – den har i hvert fald været der i mange år. Alligevel har den på en eller anden måde, fået sneget sig udenom og har dermed undgået at komme på bloggen. Men nu går den ikke længere, for det er en ret, der passer perfekt til forår og forsommer. Den fine smag af hvidvin er bestemt ikke overdøvende, men giver et fint og syrligt modspil til de lidt mere heavy ingredienser som bacon, fløde og ost. Kort sagt, et match made in heaven og så kan man jo servere ris og lækre, dampede grønsager (vi fik nye asparges) til, for at pynte lidt på det gennemsnitlige kalorieindtag

Kylling i fløde og hvidvinssauce.

2 pers.

1 pk bacon i skiver

1 løg, grofthakket

2 kyllingebryst fileter, skåret i 4 mindre stykker

1 dl hvidvin

2,5 dl fløde – piske, madlavnings eller kaffefløde

salt og peber

100 gr revet ost

Skær baconskiverne i mindre stykker og steg dem på en varm pande. Alternativt kan man bruge en pakke bacon i tern. Når baconstykkerne begynder at blive brune, tilsættes grofthakket løg og de svitses, til de er gyldne. Bacon og løg tages af panden og kyllingestykkerne drysses med salt og peber og brunes et par minutter på hver side i det overskydende baconfedt. Kyllingestykkerne tages af panden og placeres i et ildfast fad. Kom bacon og løg tilbage på panden, tilsæt hvidvin og lad det koge op på den varme pande i et par minutter. Herefter tilsættes fløde og saucen koger et par minutter. Smag til med salt og peber, inden saucen hældes over kyllingestykkerne i fadet. Drys med revet ost og gratiner i ovnen i ca. 20 minutter ved 200 grader til osten er gylden og boblende. Server med ris og dampet grønt.

“Den hemmelige kok – Sådan fusker madproducenterne med dine fødevarer”.

Mats-Eric Nilsson. Udgivet på Politikens Forlag, 2014.

Hvad indeholder de fødevarer, vi dagligt sætter til livs, egentlig? Det spørgsmål sætter redaktionschef og madjournalist ved Svenska Dagbladet, Mats-Eric Nilsson sig for at besvare, hvilket der er kommet denne bog ud af. I forordet beskriver han blandt andet, hvordan han ved et tilfælde fandt ud af, at den pistacieis han nød, sammen med sin familie på en strandtur, i virkeligheden var spækket med E-numre og spinat!!! Dette førte ham ud i en research, bagom produkternes varedeklarationer og til afsløringer af, hvad der i virkeligheden gemmer sig bag de mange E-numre og tilsætningsstoffer.

Og der er grund til at interessere sig en lille smule for, hvad der gemmer sig bag de mange numre – en gennemsnitlig forbruger i den industrialiserede verden, indtager nemlig hvert år mellem 6-7 kg tilsætningsstoffer.

Jeg vil komme med et uddrag af et af kapitlerne i bogen, der omhandler vanille – for vanille er ikke bare vanille. Heller ikke selvom der står vanille bagpå varedeklarationen…

Kun 2-3 % af den vanille der anvendes i hele verden, stammer fra den eksotiske orkidé, som har givet smagen dens navn. Resten af de i alt 12.000 tons kunstig vanille, der årligt produceres på verdensplan, stammer fra petrokemisk industri – hvilket på godt dansk betyder, den kemiske industri, der benytter fraktioner af råolie og naturgas som råstof ELLER fra råddent grantræ!!!
Vanillin, som forekommer naturligt i ægte vanille, kan udvindes af ligning, som fx findes i gran, hvilket forskerne opdagede i deres jagt på et billigere alternativ til den dyre vanille.
Det er altså ikke uden grund, at man kan risikere en let kvalme, hvis man indånder vanilleskyen omkring en overparfumeret dame, eller synes det lugter lidt muggent, hvis man stikker næsen ned i en pose fabriksfremstillede boller, hvori vanille fremgår af varedeklarationen. Det hele drejer sig om ren industri.

De to vanillin-varianter findes overalt og indgår i en lang række produkter, blandt andet billig vanilleis, småkager og lign. men hvordan kan det så være, at lovgivningen alligevel tillader, at fødevareindustrien mærker deres varer med ordet “vanille” på varedeklarationen? Svaret fra myndighederne lyder at “Der kan være noget om, at mærkningen for så vidt er vildledende, men at forbrugeren trods alt ikke kan regne med, at eksempelvis vanilleis i den billige prisklasse indeholder vanille”! Nå!!!! Hvad kan vi så regne med?
Og det er ikke kun den billige is, den er gal med – Carte d’Or gør et stort nummer ud af, at isen indeholder vanillestang eller naturligt ekstrakt af vanillestang fra Madagaskar. Men nærlæser man varedeklarationen, finder man også et “aromastof” og hvorfor skulle det være nødvendigt, hvis isen allerede indeholder ægte vanille?

Bogen indeholder blandt andet kapitler om dåsemad, astronautmad, den amerikanske madkultur og “vores sørgelige brød” men også et kapitel om, hvorvidt tilsætningsstoffer er farlige eller ej, samt en E-nummer guide til samtlige EU-godkendte tilsætningsstoffer. Endelig er der en indkøbsguide, hvor vi får forklaret, hvad de forskellige dagligvarer vi møder i et dansk supermarkedet indeholder, hvordan de er fremstillet og hvilke der er gode og dårlige.

Jeg ser ikke denne bog som et forsøg på, at få os alle sammen “tilbage til naturen”, hvor vi dyrker vores egne haver og maler mel af vores eget korn. Men jeg føler, at forfatteren med sin bog, har forsøgt at ruske lidt op i os forbrugere, der tilsyneladende efterhånden finder os i at spise hvad som helst og ikke stiller spørgsmål ved noget. Og ofte er det måske oven i købet lige så meget pga. uvidenhed for, hånden på hjertet, hvem kan huske de mere end 300 tilsætningsstoffer til fødevarer, som er tilladte i EU og hvad de eksakt står for?

Læs bogen hvis -

Du, ligesom jeg, går lidt op i mad og det du kommer i munden generelt. Eller bare trænger til et par timers alternativ underholdning. Og tro mig, det er virkelig underholdende at læse, hvordan fødevareindustrien snyder og bedrager og hvad vi forbrugere i virkeligheden får, men det er også skræmmende læsning og man skal være forberedt på, at der er madvarer, som man ALDRIG kommer til hverken at købe eller spise igen, efter at have læst denne bog.

Som nogle af Jer måske kan huske, så luftede jeg tanken om at lave frikadellesandwich i en madplan for nylig. Jeg tror, jeg har smagt det én eneste gang, for mange år siden, mens jeg stadig boede i Århus, men jeg var mildest talt skuffet. En flad Påskebrøds burgerbolle smurt med noget ubestemmeligt dressing, lidt rødkål og agurkesalat og så var der placeret en tyk frikadelle på midten – forestil Jer lige hvad der skete, da jeg bed i den! Klaps, og så lå alt fyldet jo i bunden af posen, eller hvad det nu var, jeg havde fået den serveret i.

Men tanken om en frikadellesandwich har alligevel strejfet mig i årenes løb, for ideen er jo god nok – den skal bare laves ordenligt og så har jeg en teori om, at det gør den lidt mere “spise-venlig”, hvis man gør sig den ulejlighed at skære frikadellen i tykke skiver, i stedet for bare at lade den fungere som “vippe” for burgerbollen.
Jeg har stadig et par poser hjemmelavet rødkål i fryseren fra jul, så jeg tog en pose op og lavede desuden en portion af verdens nemmeste hjemmelavede agurkesalat. Hjemmebagte burgerboller var der til overs fra vi fik burgere med pulled chicken og så var det jo bare at stege en pandefuld frikadeller. Jeg fulgte ikke nogen egentlig opskrift, men tænkte lidt tilbage på den fantastiske flæskestegssandwich, jeg fik lavet til aftensmad engang i december og ud fra devisen – hjemmelavede frikadeller, rødkål, agurkesalat og lækre burgerboller, what’s not to like? – gik jeg i gang.

Resultatet blev intet mindre end perfekt. Vi fik en portion små, ovnbagte kartofler til, bare lige halveret, vendt i en smule olie og lidt krydderier og så bagt møre i ovnen og der var rigeligt mad. Den hjemmelavede version var bestemt noget, vi kunne lide og det er så absolut noget, vi skal have igen inden alt for lang tid. Egentlig skal der vist remoulade i sådan en sandwich, men det droppede jeg til fordel for en god aioli, som jeg havde stående i køleskabet og så jeg tror i øvrigt, at min frikadelle-sandwich forbandelse er blevet ophævet. Men damen i frikadellesandwich-boden overfor Salling på gågaden i Århus, hun kan altså beholde sine sandwich for sig selv!!!

Frikadellesandwich med rødkål og agurkesalat.

4 stk.

4 burgerboller – hjemmebagte eller købte boller af en god kvalitet

4 spsk aioli -  anden sandwichspread kan også bruges

4 store eller 8 små frikadeller

rødkål – hjemmelavet eller købt

agurkesalat – hjemmelavet eller købt

Lun bollerne, halver dem og smør dem med aioli. Skær frikadellerne i tykke skiver og læg dem på underbollerne. Dræn rødkål og agurkesalat for evt. overskydende væde og top det derefter ovenpå frikadelleskiverne. Læg til sidst overbollen på sandwich’en og server. Evt. med ristede kartofler og dip til.

På det seneste har jeg eksperimenteret med, og haft held til, at fremstille en salt version af den kendte og elskede kageklassiker – rouladen. Jeg husker desværre ikke længere, hvor jeg fik ideen til den saltede roulade, i stedet for den søde fra, men i hvert fald arbejdede jeg videre på den og nu er madrouladen med salatfyld en realitet og tæt på at være en ny forårs- og sommerfavorit her i huset.

Den smager skønt, er hurtig at lave og kan desuden tilberedes i forvejen, så vi spiser den gerne de dage, hvor vi har lidt travlt, fordi vi skal til hvalpetræning eller lign. Det er dejlig og nem aftensmad, eller en skøn frokostret, som ikke falder så tungt og jeg tror bestemt, den vil komme på menuen, når vi inden så længe rammer de lange og varme sommerdage, hvor man ikke lige trænger til alt for tunge og solide retter på middagsbordet.

Udover skinke forestiller jeg mig også, at man kan lave en version med fisk – fx laks, rejer og/eller tun og man kan selvfølgelig også helt udelade kødet og lave en madroulade med vegetarfyld. Endelig kan man lave den LCHF-style, hvis man laver bunden, ligesom de bunde jeg i sin tid lavede til LCHF pizza og LCHF flammkuchen.

Madroulade med skinke og salatfyld.

2-3 personer.

Rouladebund.

125 gr hvedemel

5 dl mælk

4 æg

1 tsk salt

Rør mel og mælk sammen til en klumpfri dej. Tilsæt salt og pisk æggene i dejen. Beklæd en bageplade med bagepapir og fordel rouladedejen herpå i en stor firkant – den skal være temmelig flydende. Bag bunden ved 200 grader i 20-25 minutter, til den er gylden og stivnet. Tag bunden ud af ovnen og lad den køle af.

Fyld.

1 moden avocado

2 spsk creme fraiche

1 spsk citronsaft

1/2 tsk salt

1 pk hamburgerryg i skiver eller en pk skinke i strimler

1/3 iceberg salat

2 tomer

1 lille peberfrugt

1/2 agurk

1 lille dåse majs

Evt lidt creme fraiche dressing, købt eller hjemmelavet

Imens bunden køler gøres fyldes klar. Halver avocadoen, fjern stenen og hul kødet ud med en ske. Mos kødet med en gaffel, tilsæt creme fraiche, citronsaft og salt og smør avocado-mosen på bunden. Hamburgerryg skæres i små tern, salat, tomat, peberfrugt og agurk snittes. Majsen åbnes og drænes for væde. Det hele fordeles på bunden. Dryp evt. lidt creme fraiche dressing på toppen og rul rouladen sammen. Pas på med at komme alt for meget fyld på bunden, så bliver den svær at rulle sammen, uden at det hele ryger ud. Pak rouladen i stanniol eller bagepapir og lad den hvile på køl indtil servering.

Note. Det smager også godt at tilføje stegt bacon til fyldet. Hvis man ikke har mulighed for selv at lave avocado-mosen, kan man købe en færdig dåse guacamole.

Efter en festlig aften, der stod i Eurovisionens og madens tegn, og i selskab med de bedste venner man kan tænke sig, kommer næste uges madplan til at bestå af sommerlige salater, en omgang suppe og selvfølgelig de altoverskyggende, hjemmebagte, varme hveder, som skal nydes til aftensmad torsdag aften i selskab med lækkert charcuterier, oste, rødvin og øl og en håndfuld familiemedlemmer. En tradition som efterhånden har en del år på bagen, men det er altså noget af det hyggeligste og en ting jeg ser frem til hvert år.

Madplan uge 20.

Mandag – Jeg har en pulled chicken, som ligger og marinerer i køleskabet. I morgen skal den langtidssteges i ovnen og trylles om til en Cobb Salad, som jeg vil prøve at lave med pulled chicken i stedet for det traditionelle, grillede kyllingebryst. Jeg tror virkelig det bliver godt.

Tirsdag - Jeg har så meget lyst til pasta for tiden, så jeg tror vi skal have en lækker spaghetti carbonara med frisk pasta og cremet ostesauce. Ved siden af, tror jeg vi skal have en lækker, grøn salat.

Onsdag – Vi skal til hundetræning onsdag aften, så maden skal være lidt nem og hurtig. Jeg forestiller mig, at kæresten kan få lov til at lave en æggekage med tomat, purløg og godt rugbrød til, samt den bacon, som ikke blev brugt til tirsdagen spaghetti carbonara. Det er desuden vores tur til at have kage med til hundetræning – overvejer studenterbrød som både er lidt anderledes og kan laves i forvejen.

Torsdag – Varme, ristede hveder med diverse pålæg. Og hvederne skal selvfølgelig være de klassiske hjemmebagte hveder med kardemomme. Jeg har benyttet den samme opskrift i mange år efterhånden og det er en vinder – mage til lette og luftige hveder skal man lede længe efter.

Fredag – Jeg har et hængeparti fra sidste uges madplan, hvor den der Flammkuchen med løg og bacon aldrig rigtigt nåede at blive lavet. Det må blive i denne uge, for lysten er bestemt ikke blevet mindre.

Lørdag – Vi skal have en form for taco salad i en skål lavet af sprødbagt tortillapandekage. Jeg har ikke afprøvet ideen tidligere, men er sikker på, at det ikke kan være så vanskeligt. Glæder mig til at poste billeder og en opskrift af den færdige ret.

Søndag – Lige nu tænker jeg suppe. Evt. en majs-kartoffelsuppe med lækkert nybagt brød ved siden af. Hvis vejret pludselig slår om, og det bliver sol og grillvejr, så bliver det højst sandsynligt noget andet, men lige pt. synes jeg, at suppe vil være fint.

Denne her opskrift er jeg simpelthen nødt til at dele med Jer, for det er ganske enkelt en af de bedste salater, jeg længe har smagt. Siden jeg lavede pulled chicken, for snart et par uger siden, har jeg overvejet, om ikke jeg skulle forsøge at lave en af mine yndlingssalater, nemlig en Cobb Salad, med pulled chicken i stedet for grillet kyllingebryst som ellers.

I går satte jeg så kyllingebryst med dry rub til at marinere i køleskabet og da jeg kom hjem fra skole i dag, satte jeg kyllingestykkerne i ovnen. Tre timer senere var kyllingen forvandlet til den lækreste pulled chicken – lige til at blande med salat, tomat, agurk, peberfrugt, løg, majs, feta, avocado og sprødstegte baconstykker. Og det smagte ganske enkelt fantastisk – denne her salat kommer helt klart på menuen en hel del gange hen over sommeren. Let, lækkert og lynhurtigt at tilberede – og resterne af den fantastiske kylling er kommet med på madpakken til i morgen. Min som en salat og kærestens som en sandwich med salat, tomat, agurk, karrydressing, sprødstegt bacon og selvfølgelig pulled chicken

Cobb Salad med pulled chicken.

2 pers.

1 portion pulled chicken

1/3 iceberg i fine strimler

8 små cherry tomater eller 2 almindelige tomater i både

1/4 agurk i skiver

1 lille løg i ringe

1 lille dåse majs

1 rød peberfrugt i strimler

4 spsk feta i tern

1 moden avocado, skrællet og skåret i både

1 pk bacon i skiver, sprødstegte og skåret i mindre bider

Arranger pulled chicken, salat, tomater, agurkeskiver, løgringe, majs, peberfrugt, feta, avocado og baconstykker på 2 store tallerkner. Server straks, evt med et stykke godt brød og en creme fraiche dressing ved siden af. Kan man lide oliven, smager det også rigtig godt at tilføje et par stykker på toppen af salaterne.

I morgen er det Store Bededag og traditionen tro spiser vi i aften varme, ristede hveder, så her over middag, vil jeg gå i køkkenet og bage en ordentligt portion hveder. Jeg bruger den samme opskrift, som jeg har brugt de sidste 4 år – den fungerer optimalt og giver flotte, luftige og lette hveder. Man kan godt nok købe hveder til næsten ingen penge i supermarkederne, men jeg synes altså, det er vældig hyggeligt, både at bage og spise hjemmebagte hveder.

Vi spiser vores hveder til aftensmad – sammen med lækkert charcuterier og gode oste, syltede nødder og lækker marmelade, så jeg bager helt traditionelle hveder. Spiser man kun smør, marmelade eller lækker ost til sine hveder, kan man i stedet prøve at bage en portion kanelhveder – de smager ikke overvældende meget af kanel, og minder slet ikke om hverken kanelgifler eller kanelsnegle – men de har en lille snert af kanel og er skønne, som alternativ til de traditionelle hveder med kardemomme.

Så gik vores Bededagsferie og hverdagen banker igen på døren. Jeg må nu indrømme, at jeg synes, det er skønt med alle de små helligdage og afbræk her i løbet af foråret – en fridag ekstra giver jo næsten en følelse af en hel lille ferie og jeg synes, vi når så mange ting på sådan en forlænget weekend – både praktiske, men bestemte også fornøjelser som fx i denne weekend, hvor vi var et smut i Tyskland - vi gik strøgtur og nød solen, shoppede, spiste lækker frokost på en udendørs café, handlede en lille smule i et supermarked og gik tur langs Flensborg Fjord, inden vi kørte hjem igen – i øvrigt Villy’s første udenlandstur.

Vi har også været i Silkeborg og besøge kærestens mor – også det inkluderede en strøgtur med kæresten som guide og Villy og mig som turister. Endelig har vi fået ryddet op og sorteret i en hel del ting herhjemme, så nu er der smidt en masse ud – altid dejligt at få ryddet ud.

Den kommende uge byder på sommermad – jeg har nemlig læst mig til, at vi får helt fantastisk vejr fra i morgen af og det har jeg besluttet at følge. Der skal grilles og spises sommermad, om så vi skal gøre det iført paraplyer og regntøj

Madplan uge 21.

Mandag – Jeg skal prøve at lave en portion majsfritter med lækker tomatsalsa, magen til den jeg lavede til nogle sprødstegte auberginer for nogle år siden. Har ikke fået det afprøvet majsfritterne endnu, men jeg har tænkt over det længe, jeg kommer bare altid fra det igen. Nu er der købt ind og i denne uge skal det være. Resultatet kommer på bloggen, når og hvis vi overlever

Tirsdag – Vi får et vennepar på besøg til en ordentlig omgang sushi – der bliver også indkøbt lidt forskellige sticks og ris, nu vi er i gang. Glæder mig

Onsdag – Onsdag er jo hvalpetræningsdag, så vi skal have kold kartoffelsalat, som kan laves i forvejen. Jeg tror, vi griller nogle lækre chilipølser til, som jeg købte i Tyskland forleden dag. Har også et bundt asparges, som jeg regner med ryger på grillen.

Torsdag – Kartoffelpizza af nye kartofler i tynde skiver, frisk mozzarella, god olivenolie og rosmarin fra krukken på terrassen – kan det blive bedre? Jo, hvis jeg spørger kæresten, skal der også lige et par skiver god, lufttørret skinke på pizza’en, men det er der da råd for

Fredag – Vi skal grille nogle spare ribs og så laver jeg en portion coleslaw. Derudover har jeg et par søde kartofler liggende, som jeg regner med at lave nogle sweet potato fries af. Uhhh smagen af søde kartoffel fritter, det er virkelig smagen af sommer i New York i min verden.

Lørdag – En omgang kold blomkålsret – nogle kalder det vist også maskeret blomkål. I hvert fald skal vi have dampet, kold blomkål med rejer, ærter, salat, tomat, agurk, majs og blancherede asparges. En lækker creme fraiche dressing med lidt sød chilisauce på toppen.

Søndag -  Quesadillas med ost og en rest pulled chicken. Regner med at lave en cremet gaucamole til og en omgang tomatsalsa magen til mandagens. Måske lidt blandet salat ved siden af og så er vi vist også mætte.

Når vejret er fint og solen skinner, kan jeg godt lide at sidde på terrassen og nippe til lidt snacks inden aftensmaden. Men sådan en trang til “lidt let” har det jo med at komme snigende og kan derfor være svær at planlægge sig ud af. Derfor er jeg vild med lækre snacks, som er lette at lave og som kræver et minimum af tid og ingredienser. Som fx disse her asparges, som vi nippede til lørdag eftermiddag.

De friske, grønne asparges er rullet ind i en skive lufttørret skinke og derefter en strimmel pizzadej, inden de er bagt i ovnen, så der er virkelig tale om et minimum af arbejde, men smagen er altså helt i top. Jeg lavede dem, imens kæresten tog sig en løbetur og da han var kommet tilbage og havde fået et bad, nød vi dem og solen, imens vi sad og snakkede.

Hvis ikke man vil bruge dem som snacks, kan de indbagte asparges også blive til en fin forret eller udgøre en del af en lækker buffet. Og anledninger er der jo nok af, nu hvor vi nærmer os sommeren med lange grillaftener og Sankt hans og hvor bryllupper, konfirmationer og studenterfester nærmest står i kø.

Får man pizzadej til overs, kan jeg kun anbefale, at man bruger den til at lave en portion breadsticks med pesto eller friskost – de er skønne som supplement til de indbagte asparges eller bare som sig selv.

Indbagte asparges med serrano skinke.

20 stk.

1 bundt asparges (20 stk).

10 skv lufttørret skinke, fx serrano

1 rulle pizzadej

Knæk den nederste træge del af aspargesene. Halver skinkeskiverne på langs, så der fremkommer 20 strimler. Rul pizzadejen ud og skær den i 10 strimler. Skær derefter dejen igennem på langs, så der fremkommer 20 dejstrimler. Rul først en skive skinke og derefter en strimmel dej om hver asparges og læg dem på en bageplade med bagepapir. Bag aspargesene i ca 10 minutter ved 200 grader til aspargesene er møre og dejen gylden og gennembagt. Lad de indbagte asparges afkøle lidt på bagepladen og server dem lune.