
Risalamande i en forrygende lækker sommerudgave med vanilje og citron. Hvad skal man lige kalde det? Mit bedste bud må være risalamande a la koldskål eller koldskålsgrød, men da koldskålsgrød leder mine tanker i retning af en tyk kærnemælkssuppe, så holder jeg mig til risalamande a la koldskål. Også selvom navnet bliver lidt langt.
Risalamande hører som bekendt julen til – undtagen hjemme hos mine forældre, hvor den kun hører december til, fordi vi lige nøjagtigt juleaften spiser citronfromage.