Quantcast
Channel: Maden i mit liv!
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1901

Madplan uge 39…

$
0
0

Uge 39 bliver den første uge i snart en måned, hvor vi ikke rigtigt har noget på programmet og det skal nydes. Selvom det er skønt, når der er en masse sjove, hyggelige og dejlige begivenheder i løbet af ugen, så er det også dejligt med en pause engang imellem.

Det passer dog ikke helt, at der ikke sker noget, for i slutningen af ugen rykker vi et smut over vejen og flytter ind i mine forældres hus og passer det og hunden, imens de selv tager på en forlænget weekend til Tyskland. Madplanen følger lidt samme spor som i de seneste par uger – der er sensommer- og efterårsinspireret mad på menuen. Jeg synes altid, det er lækkert, at spise de råvarer, som er i sæson og så gælder det bare om, at finde tilpas mange måder at variere dem på.

Madplan uge 39.

Mandag – For efterhånden noget tid siden, faldt jeg over et tilbud på hakket svinekød og købte en ordentlig portion. Jeg rørte hele baduljen til frikadellefars og frøs det ned i portioner af 400 gr, som passer glimrende til vores husholdning på 2 pers. Af én portion bliver der frikadeller til aftensmad og et par stykker til madpakkerne dagen efter. Tilbehøret til frikadellerne bliver en omgang blandede rodfrugter - vendt med forskellige krydderier og lidt olie, bagt møre i ovnen og drysset med smuldret feta og lidt ristede græskarkerner lige inden servering.

Tirsdag – Jeg har ofte tænkt på det, men jeg har aldrig hverken fået lavet eller smagt en rigtig græsk moussaka. Nu har jeg imidlertid fået købt auberginer ind til projektet, så jeg håber på, at det kan blive tirsdag.

Onsdag – Onsdag er jo som bekendt hundetræningsdag og dermed også hurtig mad – denne onsdag bliver det en luftig æggekage med tomater, purløg og bacon. Desuden lækkert nybagt rugbrød.

Torsdag – Torsdag er jo efterhånden blevet fast suppedag her i løbet af sensommeren. Denne gang skal det være en ostegratineret, fransk løgsuppe. Muligvis skal vi have en portion risengrød til dessert og med vi mener jeg egentlig Morten, for jeg spiser jo ikke risengrød, men så laver jeg til gengæld en ekstra stor portion, så der er til dessert dagen efter.

Fredag – En tærte med kylling og bacon, står der på programmet. Som nævnt under torsdag, som kommer desserten vist til at stå på risengrødsklatter med syltetøj.

Lørdag – Jeg tror, vi går totalt old school og laver en skinkestang med pikantost og champignons og så spiser vi en salat ved siden af. Det er såååå længe siden, vi har fået sådan en basse og det er jo lørdag ;)

Søndag – En portion kylling i karry med blandt andet æble og løg. Tilbehøret bliver kogte ris og så laver jeg lidt tilbehør a la ristaffel til – lidt ristet kokosmel, peanuts, bananskiver og ananas i tern mm.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1901

Trending Articles