Quantcast
Channel: Maden i mit liv!
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1901

Give away – Hvad skal jeg tage med hjem til dig fra New York?

$
0
0

I anledning af, at jeg for nogle måneder siden endelig fik bloggen på facebook, og at jeg nu har rundet de første 50 personer, der følger bloggen og mig via facebook, har jeg besluttet at lave en lille gave away. Og præmien? Ja, den skal du selv være med til at vælge ;)

Jeg er nemlig i den heldige situation, at kæresten og jeg endnu engang har valgt at holde vinterferie i New York, og derfor rejser vi derover d. 18. januar. Og hvad ville være mere naturligt, New York fan som jeg er, end at tage en give away med hjem derovre fra?

For at deltage skal man kun gøre 2 ting. Nemlig trykke ”like”  og dermed følge “Maden i mit Liv” på facebook, da denne give away jo netop afholdes for at fejre de første 50 personer, der følger mig, og derudover skrive en kommentar med hvad man ønsker sig fra New York + en emailadresse, så jeg kan kontakte vinderen. Hvis man allerede følger mig på facebook er det endnu nemmere, for så kan man nøjes med at skrive en kommentar + email :)

Der er dog lige et par få, simple regler – 3 for at være helt nøjagtig :) Da dette er en madblog, skal det være noget spiseligt eller madrelateret man ønsker sig. Man kan altså ikke ønske sig hverken cowboybukser, conversesko, rolex ure eller gucci tasker :)  Hvilket bringer mig frem til regel nummer 2. Præmien skal være nogenlunde til at betale, så jeg kan altså blive nødt til at luge lidt ud i ønskerne, hvis det bliver alt for vildt ;) Og endelig regel nummer 3! Jeg har ikke mulighed for, at have evt. varer på køl, så det vil være lidt spild, at ønske kød, fisk, mælkeprodukter eller lign. Ikke fordi jeg ikke kan købe det sent, og sikkert også få det med hjem i flyet, men præmien skal jo videre med Post Danmark herhjemme, og måske er der ikke så meget ved at modtage en ost, som har været 1 uge undervejs uden køl :)

Derudover er der nogenlunde frit slag. Skal det fx være Skittles? Eller M&M’s med mandler eller mørk chokolade og peanuts? Hersheys chokolade? Morgenmadsprodukter? Konserves? Krydderier? Kolonialvarer, fx Angel flakes kokosmel? Popcorn med karamel og chokolade? Microovnspopcorn i de mest utænkelige varianter? Twizzlers?

Der er rigtig mange muligheder, og jeg vil gøre alt hvad jeg kan få at opfylde vinderen ønske :) Vinderen udtrækkes mandag d. 14 januar klokken 20.00, og vinderen får derefter direkte besked. Jeg håber, at rigtig mange vil deltage og ønske løs af nogle af de helt fantastiske, lækre, spændende, groteske, sjove og anderledes produkter som findes over there :)


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1901

Trending Articles