
Julestemningen har for alvor indfundet sig herhjemme, hvor vi både har bagt julesmåkager, lavet brændte mandler og holdt den hyggeligste klippe-klistre dag med familien og rigeligt med æbleskiver og hjemmelavet gløgg. Der jules med andre ord på alle tangenter og selvfølgelig også på ugens madplan til uge 50.
Ugens godbid er en vaskeægte konfektklassiker, nemlig en marcipanroulade med fyld af blød nougat. Og har man ikke planer om at lave uanede mængder af julekonfekt, så kan jeg virkelig anbefale sådan en basse.